Yoga i det fri sommeren 2026

STRAND YOGA 2026

Tag en pause fra hverdagen og fordyb dig i naturens ro

For 9. år i træk mødes vi også denne sommer, til en særlig oplevelse ved Sønderstrand i Skagens – en blid og nærende yin yoga-session i vandkanten, hvor havets rytme bliver din vejleder, og himlen dit loft.

Når vi samles på stranden, lader vi kroppen synke ind i dybe, blide stræk, mens vi forbinder os med naturens kraft og stilhed. Yin yoga handler om at give slip, skabe plads og lade kroppen smelte ind i nuet. Med havets brusen i baggrunden og sandet under kroppen bliver dette en praksis, der giver dyb ro, indre balance og fornyet energi.

Praktisk info:

📍 Mødested: Sønderstrand i Skagen – Nedenfor Vippefyret

📅 Tidspunkt: Juli 2026 – onsdage kl. 8.00-9.00

🧘‍♀️ For alle niveauer – Du behøver ingen erfaring med yoga for at deltage

🔹 Pris: 75 kr.

📩 Tilmelding: Der er ingen tilmelding, så du kan bare dukke op når det passer dig. Hvis det blæser går vi op i klitterne og finder læ. I tilfælde af regn aflyses det

🔹 Medbring: Stort tæppe eller et håndklæde. Badetøj hvis du vil med i havet bagefter

Lad sommerbrisen og havets ro guide dig ind i en dybere kontakt med dig selv. Jeg glæder mig til at dele denne magiske praksis med dig i Skagens smukke natur

 

Yoga i Anchers Have 2026

Yoga i Anchers Have – nærvær mellem kunst, natur og bevægelse

Tag en pause fra hverdagen og træd ind i den særlige stemning i Anchers Have på Skagens Museum – omgivet af gamle træer, sommerlys og historiens vingesus.

Denne sommer inviteres du til yoga i den smukke have, hvor vi bevæger os igennem en times yoga med blide, bløde bevægelser og plads til ro og fordybelse på et niveau og i et tempo, hvor alle kan være med.

Vi lader os inspirere af naturen omkring os og den særlige ro, som kunstnerne i Skagen søgte i lyset, stilheden og det enkle liv tæt på havet. Under åben himmel og trækronerne skaber vi et rum til fordybelse, bevægelse og indre ro.

Praktisk info:

📍 Mødested: Anchers Have, Markvej 4

📅 Tidspunkt: Tirsdage og torsdage kl. 8.30-9.30

🧘‍♀️ Yin yang yoga for alle niveauer

🔹 Pris: 75 kr. 

📩 Tilmelding: Du tilmelder dig her 
 I tilfælde af dårligt vejr aflyses det

🔹 Medbring: Yogamåtte og evt. et tæppe eller ekstra trøje til afspændingen

Lad sommeren, naturen og bevægelsen guide dig tættere på dig selv. Jeg glæder mig til at dele denne særlige oplevelse med dig i Anchers Have.

Hold hos Skagen Yoga

Meditation

Lær at meditere

Et 4 ugers online forløb i mindfulness meditation

Modtag gratis meditation

En guidet meditation til dig, der længes efter indre ro.

Når du modtager meditationen, tilmelder du dig automatisk vores nyhedsbrev.

Gratis e-bog om Ayurveda

Velkommen til e-bogen “Ayurveda – En holistisk vej til sundhed og balance”. Denne e-bog er en introduktion til Ayurveda, en gammel indisk helbredelsespraksis, der har hjulpet mennesker i århundreder med at opnå fysisk, mental og åndelig balance.

Ayurveda, der betyder “videnskaben om livet” på sanskrit, bygger på en dyb forståelse af kroppen, sindet og sjælen som en sammenhængende enhed. Dette traditionelle medicinske system fokuserer på at skabe harmoni mellem disse tre aspekter af vores eksistens gennem kost, livsstil, urtemedicin, yoga, meditation og andre terapeutiske metoder.

I denne e-bog beskrives de grundlæggende principper og fundamentale koncepter inden for Ayurveda. Deriblandt de tre doshas – Vata, Pitta og Kapha – som er de biologiske energier, der styrer vores kropsfunktioner og personlighedstræk.

Gennem e-bogen vil du få en introduktion til, hvordan Ayurveda kan hjælpe med at forstå din egen unikke kropstype og hvordan du kan tilpasse din kost og livsstil for at opnå optimal balance og sundhed.

Uanset om du er helt ny inden for Ayurveda eller allerede har nogle kendskab til det, vil denne e-bog give dig en letforståelig introduktion til dette ældgamle system til helbredelse og trivsel. Ved at følge principperne for Ayurveda kan du tage kontrol over dit eget helbred og opleve øget energi, sundhed, ro og balance i dit daglige liv.

Bemærk: Denne e-bog er kun til informationsformål og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning eller behandling. Hvis du har alvorlige helbredsproblemer, anbefales det altid at konsultere en kvalificeret sundhedsperson.