STRAND YOGA
2024

Kom og vær med til den skønneste start på dagen ved Vippefyret på Sønderstrand i Skagen.

Mens byen langsomt vågner, starter vi dagen med den blideste yin yoga i de absolut smukkeste omgivelser, under åben himmel, bølgebrus og duften af sand og vand.

Hvis du har lyst, er vi flere der slutter yogaen af med en dukkert i bølgen blå.

Medbring blot et tæppe og evt. en flaske vand.

Der er ingen tilmelding, så du kan bare dukke op de dage det passer dig. Hvis det blæser går vi op mellem klitterne og finder læ.

I tilfælde af regn, aflyses det, så hvis du trykker deltager på begivenhedsopslaget, får du automatisk besked herom.

Hold øje med facebook siden, da der sandsynligvis vil blive flere dage med pop-up strandyoga.

Alle mandage og onsdage i juli fra kl. 8.00-9.00

Pris: 60kr.

Gratis e-bog om Ayurveda

Velkommen til e-bogen “Ayurveda – En holistisk vej til sundhed og balance”. Denne e-bog er en introduktion til Ayurveda, en gammel indisk helbredelsespraksis, der har hjulpet mennesker i århundreder med at opnå fysisk, mental og åndelig balance.

Ayurveda, der betyder “videnskaben om livet” på sanskrit, bygger på en dyb forståelse af kroppen, sindet og sjælen som en sammenhængende enhed. Dette traditionelle medicinske system fokuserer på at skabe harmoni mellem disse tre aspekter af vores eksistens gennem kost, livsstil, urtemedicin, yoga, meditation og andre terapeutiske metoder.

I denne e-bog beskrives de grundlæggende principper og fundamentale koncepter inden for Ayurveda. Deriblandt de tre doshas – Vata, Pitta og Kapha – som er de biologiske energier, der styrer vores kropsfunktioner og personlighedstræk.

Gennem e-bogen vil du få en introduktion til, hvordan Ayurveda kan hjælpe med at forstå din egen unikke kropstype og hvordan du kan tilpasse din kost og livsstil for at opnå optimal balance og sundhed.

Uanset om du er helt ny inden for Ayurveda eller allerede har nogle kendskab til det, vil denne e-bog give dig en letforståelig introduktion til dette ældgamle system til helbredelse og trivsel. Ved at følge principperne for Ayurveda kan du tage kontrol over dit eget helbred og opleve øget energi, sundhed, ro og balance i dit daglige liv.

Bemærk: Denne e-bog er kun til informationsformål og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning eller behandling. Hvis du har alvorlige helbredsproblemer, anbefales det altid at konsultere en kvalificeret sundhedsperson.